PEP
En række undersøgelser tyder på, at man kan nedsætte risikoen for smitte efter udsættelse for hiv betydeligt ved at give forebyggende behandling også kaldet PEP.
PEP bør startes hurtigst muligt - helst indenfor 1-2 timer og som hovedregel indenfor 24 timer efter udsættelse for hiv. Behandlingen består af antiretroviral medicin, altså det sammen som bruges til behandling af hiv-smittede.
PEP er ikke 100 % effektiv, og der er i udlandet beskrevet flere tilfælde af hiv-smitte trods PEP. Forebyggelse af stikuheld er derfor det vigtigste middel til at undgå smitte.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsen har siden 1998 anbefalet, at der tilbydes PEP efter følgende retningslinier: [3]
-
Til alle som udsættes for hiv-positivt blod samt for materiale med synlig tilblanding af hiv-positivt blod, andre hiv-holdige kropsvæsker eller hiv-holdige laboratorieremedier ved kanylestik eller snit. Endvidere til personer med synlig blodeksponering af slimhinder, øjne eller på ikke intakt hud.
-
Hvis patientens hiv-smittestatus ikke kendes, men hvor denne med sikkerhed vides at tilhøre en gruppe med betydelig øget risiko for hiv-smitte og hvor denne samtidig har kliniske symptomer forenelig med hiv-infektion startes PEP. Patienten testes så vidt mulig såfremt informeret samtykke kan opnås.
Konkret risikovurdering
Såfremt den behandlende læge mener, at der er mulig indikation for PEP skal bagvagten på den nærmeste infektionsmedicinske afdeling omgående kontaktes. Denne foretager en konkret risikovurdering af uheldet sammenholdt med bivirkninger og effekt af PEP og vurderer på denne baggrund, om der skal ordineres PEP.
PEP kan alene udleveres på landets infektionsmedicinske afdelinger. Hvor der er lang afstand til en sådan (mere end en times transport i taxa) kan 1. dosis efter rådgivning og ordination fra den infektionsmedicinske afdeling udleveres fra et depot på et sygehus i det pågældende amt. Der blev i 2001 givet PEP til sundhedspersonale i 27 tilfælde. [66]
Medicin og bivirkninger
Medicinen er den samme som anvendes i behandlingen af hiv-smittede. Der gives en kombination af flere forskellige stoffer i 28 dage.
Mere end 50 % har bivirkninger af medicinen, overvejende gastrointestinale gener og træthed.
Hiv-test foretages efter 0, 3 og 6 måneder. Der bør anvendes kondom til hiv-smitte er udelukket.
Kort om den teoretiske baggrund for PEP
Eksperimenter med dyr og in vitro studier (laboratorieforsøg) har vist, at hiv, når det introduceres til slimhinde eller hud, inficerer dendritiske celler i hud/slimhinde som indenfor et par døgn spredes til de regionale lymfeknuder, hvor de endelige målceller, T-lymfocytterne, inficeres.
Der er altså et tidsrum, hvor man teoretisk kan hindre blivende hiv-infektion ved at give PEP. Denne antagelse støttes af, at det i dyrestudier været muligt at hindre infektion hos aber med hurtig indgift PEP efter intravenøs indgift af det hiv-lignende siv (simian immunodeficiency virus) eller hiv-2. Ligeledes ved man, at risikoen for at en gravid hiv-positiv smitter sit barn reduceres betydeligt, hvis der gives antiretroviral medicin til den gravide under sidste del af graviditeten samt til det nyfødte barn. [62]
Et af de væsentligste studier, der gav anledning til at anbefale PEP til sundhedspersonale, var et retrospektivt case-control studie fra 1997. [61]
I studiet undersøgte man 33 personer, der var blevet smittet med hiv ved stikuheld sammenholdt med 679 personer, der ligeledes var eksponeret for hiv ved stikuheld, men som ikke blev smittet.
Studiet viste at risikoen for hiv-smitte var reduceret med 81 % blandt personer, der modtog PEP med Retrovir (zidovudin) efter uheldet, sammenholdt med personer der ikke fik PEP. Samtidig viste studiet, at risikoen for hiv-smitte var øget betydeligt, hvis der var tale om dybt stik, stik med synligt blod på kanylen, stik på instrumenter anvendt i patientens blodårer og hvis patienten var terminal syg af hiv.
Senest revideret den 25. januar 2012
