Forholdsregler
Er uheldet ude, bør der tages nedenstående generelle forholdsregler. Følg i øvrigt retningslinierne på jeres arbejdsplads. De vil blandt andet indeholde oplysninger om, hvor man skal henvende sig for at få lægebehandling efter stik- og snituheld.
Indhold:
1. Vask og desinficér
Vask stik- eller snitlæsion grundigt med vand og sæbe. Pensl eventuelt 2 gange med klorhexidinsprit 0,5 %, hospitalssprit 70 % eller jodsprit 2,5 %. Ved eksposition i øjne, på slimhinder eller hud med åbne sår/rifter: Skyl grundigt med øjenskyllevæske, saltvand eller vand.
2. Opsøg læge
Det vil typisk være på skadestue eller medicinsk ambulatorium. Lægen skal sørge for at følgende bliver foretaget:
Risikovurdering med henblik på PEP Hvis det er sikkert eller stærkt sandsynligt, at personen er blevet udsat for hiv, kan forebyggende medicin mod hiv-smitte, også kaldet PEP (post ekspositions profylakse), være relevant. PEP bør startes hurtigst muligt, helst indenfor få timer efter uheldet.
Blodprøver for hiv, hepatitis B og hepatitis C
Hvis det ikke kan udelukkes, at personen er blevet udsat for hiv, hepatitis B eller hepatitis C, skal lægen sørge for, at der bliver taget blodprøver efter nedenstående plan.
| Anti-hiv: |
Dag 0 og efter 3 og 6 mdr.
|
| Anti-HBs og HBsAg: |
Dag 0
|
| Anti-HCV: |
Dag 0 og efter 2 og 6 mdr. |
Eventuel vaccination
Eventuel hepatitis B vaccination
Eventuel difteri- og stivkrampevaccination
3. Anmeld uheldet til sikkerhedsrepræsentanten
Se også afsnittet Bedre registrering
4. Test eventuelt patienten
Test for hiv og hepatitis kan være hensigtsmæssig, hvis der er usikkerhed om patientens smittestatus. Test må kun foretages efter informeret samtykke fra patienten.
Senest revideret den 26. oktober 2011