Definition
Ved et sikkerhedsprodukt forstås et instrument eller andet produkt, der er designet med henblik på at nedsætte risikoen for stikuheld og anden eksposition for blod.
Sikkerhedsprodukter omfatter udover instrumenter f.eks. specielle personlige værnemidler og punkturresistente kanylebokse.
Eksempler på sikkerhedsprodukter
Der findes i dag en lang række sikkerhedsprodukter. Her gives nogle eksempler på forskellige typer:
-
Sprøjter og vakuumhylstre med kanyler, der trækkes ind i vakuumhylsteret eller sprøjten efter brug
-
Venflons med beskyttelseshylstre der trækkes ud over stiletten når den trækkes tilbage
-
Beskyttelseshylstre der skubbes udover sommerfuglekanyle eller anden kanyle før kassering
-
Lancetter hvor spidsen trækkes ind i beskyttelseshylster straks efter stikket
-
Blodprøvekanyler og venflons hvor stumpe inderkanyler skydes frem ved brug så instrumentet er stumpt når det trækkes ud af patienten
-
Stumpe suturnåle og stålwire
-
Skalpeller hvor bladet kan trækkes ind i skaftet når det ikke er i brug
-
Kanyler med påhæftet hætte der med tryk mod underlag trykkes på plads efter brug
-
Magnetiske underlag til fiksering af instrumenter på instrumentbord.
Senest revideret den 25. januar 2012