Bedre beskrivelser
Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at få rede på årsagerne til uheldene, fordi beskrivelserne er mangelfulde. Det gør det vanskeligere at målrette den forebyggende indsats.
Derfor er det en god ide, at benytte skemaer, som er udformet specielt til formålet.
Udformning af skemaerne
Der er ikke faste regler for udformningen af et skema, men for at opnå oplysninger, der kan anvendes til at forebygge i praksis, er det nyttigt at følgende indgår:
-
Personlige data som stilling, ansættelsessted og anciennitet.
-
Tid og sted for uheldet.
-
Hvilken kropsvæske (blod, spinalvæske m.m..) man blev udsat for.
-
Om patienten har kendte smittefarlige blodbårne sygdomme som hiv eller hepatitis.
-
Det præcise instrument man stak sig på. ”a-punkturkanyle” i stedet for blot ”kanyle”.
-
Hvor man blev eksponeret i tilfælde af eksposition på hud og slimhinder, og om huden var beskadiget.
-
Hvilke værnemidler (handsker m.m.) der blev anvendt
Den præcise procedure, man var i gang med, da uheldet skete, f.eks. ”Blodprøvetagning” eller ”Udtagelse af blod fra navlesnor”.
-
Om uheldet skete før, under eller efter selve proceduren.
-
Hvilke årsager der var medvirkende til at uheldet skete (f.eks. uopmærksomhed, pludselig patientbevægelser, påsætning af hætte på kanyle)
-
Om personen, der blev ramt af uheldet, er vaccineret mod hepatitis B.
Faste svarmuligheder
For at gøre det lettere at få et overblik og føre statistik over uheldsbeskrivelserne kan svarene så vidt mulig gives som afkrydsning af faste svarmuligheder suppleret med en fri beskrivelse af uheldet. Husk at give mulighed for at angive flere medvirkende årsager til uheldet samt at svare ”andet” hvis man ikke synes kategorierne passer. De faste svarmuligheder for f.eks. uheldsårsager skal svare til hvad man ved fra litteraturen eller lokale erfaringer oftest er medvirkende årsager til uheld - se Derfor stikker vi os
Supplerende spørgsmål kunne være skadelidtes forslag til evt. ændringer, der kunne have forebygget uheldet.
Eksempel: EPINET
Et eksempel på et struktureret og standardiseret skema til registrering af blodeksposition er det amerikansk udviklede EPINET , Exposure Prevention Information Network . Skemaet anvendes i USA og en række andre lande. Med skemaet følger et system til indtastning og databehandling på computer, som gør det nemt f.eks. at sammenholde uheldsårsager i forhold til bestemte instrumenter m.m.
I Danmark afprøver flere sygehuse skemaet, bl.a. Vejle Sygehus. En dansk version af EPINET kan fås hos BD (Becton, Dickinson and company), www.bdeurope.com.
Senest revideret den 25. januar 2012