Vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet
1. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion. Arbejdstilsynets vejledning ”AIDS og forebyggelse af HIV infektion” nr. c.o.14, december 2004.
2.. Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte. Sundhedsstyrelsen oktober 1992.
3. Vejledning for brugen af antiviral kemoprofylakse mod hiv-smitte efter erhvervsbetinget eksposition. Sundhedsstyrelsen, januar 1998.
4. Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis Sundhedsstyrelsen, juni 2002.
5. Hiv og aids. Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling (PDF) Pjece. Sundhedsstyrelsen, september 2002.
Internetsider
6. Arbejdstilsynet.
7. Sundhedsstyrelsen. Her kan du bl.a. bestille eller få elektronisk adgang til sundhedsstyrelsens vejledninger.
8. Centers for Disease Control. Amerikansk hjemmeside med adgang til en stor mængde relevante artikler og data. Der er desuden links til en række gode amerikanske hjemmesider, herunder til flere registre over sikkerhedsprodukter.
9. The International Health Care Worker Safety Center at the University of Virginia. Her får du adgang til en amerikansk liste over sikkerhedsprodukter samt til det amerikansk udviklede registreringssystem EPI-NET, til registrering af stikuheld.
10. Training for development of innovative control technologies project. Om evaluering af sikkerhedsprodukter.
Artikler om hyppighed af stikuheld og anden blodeksposition, anmeldelse og årsager til uheld
11. Kristensen MS, Sloth E, Jensen TK. Relationship between anesthetic procedure and contact of anesthesia personnel with patient body fluids.Anesthesiology 1990;73:619-24.
12. Kristensen MS, Sloth E, Jensen TK. Procedure-related rate of contact of intensive care unit Personnel with patient body fluids. Intensive Care Med 1991;17:276-80.
13. Jacobsen JD, Ishøy T, Møller HP et al.. Stik- og snitlæsioner hos operationspersonale. Ugeskr. for læger 1991;153:2552-54.
14. Kristensen MS, Wernberg NM, Anker-Møller E. Healthcare workers’ risk of contact with body fluids in a hospital: The effect oif complying with the universal precautions policy. Infect Control Hosp Epidemiol1992;13:719-24.
15. Kjaergard HK, Thiis J, Wiinberg N. Accidental injuries and blood exposure to cardiothoracic surgical teams. Eur J Cardio-thorac Surg 1992;6:215-19.
16. Elbrønd R, Kristensen MS. Contact with body fluids when performing gynaecological and obstetric procedures. J obstet Gynaecol 1992;12:236-40.
17. Præst L, Junker L. Undersøgelse af stik- og skæreuheld på: Centralsygehuset og Sct. Josephs hospital i Esbjerg. Rapport. Esbjerg, Ribe Amt 1992.
18. Junker L, Præst L. Stik mod sund fornuft. Sygeplejersken 1993;nr. 41.
19. Nelsing S, Nielsen TL, Nielsen JO. Erhvervsbetinget blodeksposition blandt infektionsmedicinsk sundhedspersonale. 1. Hyppighed og anmeldelse. Ugeskr læger 1993;155:3364-66.
20. Nelsing S, Nielsen TL, Nielsen JO. Erhvervsbetinget blodeksposition blandt infektionsmedicinsk sundhedspersonale. 2. Uheldsmekanismer og beskyttelsesutensiler. Ugeskr læger 1993;155:3367-70.
21. Nelsing S, Nielsen TL, Nielsen JO. Blodeksposition og infektionsrisiko hos sundhedspersonale. Ugeskr læger 1993;155:3359-63.
22. Nelsing S, Nielsen TL, Nielsen JO. Occupational exposure to human immunodeficiency virus among health care workers in a Danish hospital. J infect Dis 1994;164-478.
23. Kaczan E, Gottlieb I, Jans H. Arbejdsskade med risiko for transmission af blodbåren smitte. En opgørelse af et toårsmateriale i Holstebro Centralsygehus. Ugeskr læger 1994;156:4360-64.
24. Pedersen EB. Potentielt smittefarlig blodeksposition blandt sygehuspersonale. En retrospektiv undersøgelse af systematisk registrerede ekspositioner i perioden 1990-94. Ugeskr læger 1996;158:1807-1811.
25. Nelsing S, Nielsen TL, Brønnum-Hansen H et al. Erhvervsbetinget blodeksposition blandt danske læger. Ugeskr læger 1997;159:6216-21.
26. Nelsing S, Nielsen TL, Nielsen JO. Underrrapportering og opfølgning af blodeksposition blandt danske læger. Ugeskr læger 1997;159:6211-15.
27. Lunding S, Nielsen TL, Nielsen JO. Perkutan blodeksposition blandt danske læger: Uheldsmekanismer og forebyggelse. Ugeskr læger 1998;160:1784-88.
28. Lunding S, Nielsen TL, Nielsen JO. Ringe komplians med beskyttelse mod blodeksposition blandt danske læger. Ugeskr læger 1998;160:1789-93.
29. Jepsen MP, Smith E. Stikuheld blandt medicinstuderende på Københavns universitet. En spørgeskemaundersøgelse i foråret 2001. ugeskr læger 2003;165:2275-79.
30. Søndergaard J, Andersen MB. Stik- og snitlæsioner blandt alment praktiserende læger i Fyns Amt. Ugeskr Læger 1998;160:1781-84.
31. Arbejdsvilkårsundersøgelsen.Den Almindelige Danske Lægeforening , 1999.
32. Rapport over stik/skæreuheld/løfteskader på en række centralsygehuse i Danmark. Arbejdsmiljøsekretariatet, Vejle sygehus, oktober 2002.
33. Heltberg Ole, Jørgensen Niels Kjærgaard. Infektion efter stikskader på sygehusvaskerier i Storstrøms amt. Interview, arbejdspladsvurdering og serologi. Rapport. Klinisk mikrobiologisk afdeling, Centralsygehuset i Næstved.
34. Graversen M, Bytzer P. Serologisk opfølgning efter stikuheld på sygehus: en spørgeskemaundersøgelse.
Ugeskr Laeger 2004;166:590-95.
35. Fisker N, Mygind LH, Krarup HB, Licht D, Georgsen J, Christensen PB. Blood borne viral infections among Danish health care workers – frequent blood exposure but low prevalence of infection. Eur J Epidemiol. 2004;19:61-7.
35A. Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH). Ergonomisk, fysisk og kemisk arbejdsmiljø samt arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser. Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet 09.02.2006.
Artikler og rapporter om forebyggelse af stikuheld og anden blodeksposition blandt dansk sundhedspersonale
36. Raahave D, Bremmelgaard A. AIDS/HIV: Risiko for kirurger – nye operative rutiner. Ugeskr
Læger 1989;151:3297-00.
37. Lassen KK, Andreasen EE, Sørensen T. Ansigtsvisir – en effektiv beskyttelse mod blodstænk. Ugeskr læger 1993;155:3371-73
38. Pagh Marianne, Jensen Signe, Søfren Lars H. Det sidste stik, Centralsygehuset i Slagelse. Evaluering af stikskadekampagnen. Rapport. Centralsygehuset i Slagelse, 1995.
39. Jensen SL. Defekter i den kirurgiske handskebarriere. Ugeskrift Læger 2003;165:1016-19.
40. Junker L, Præst L. Stikpatruljen rykker ud. Sygeplejersken 1998;nr.2.
41. Bøje Trine, Nikolajsen Hanne. Evaluering af sikker venflon. Rapport .Århus Amtssygehus, afd.V, 1999.
42. Qvist Kirsten, Kaspersen Birgit, Lund Martha. Sidste stik. Fredericia sygehus personaleblad ”Puls” 1998.
43. Keller Jonna, Neustrup Helle, Jørgensen Connie. Fokus på erhvervsbetinget smitte – Pilotprojekt på Roskilde Amts Sygehus i Køge. Rapport. Roskilde Amts Sygehus i Køge, 2000.
44. Naver LP, Gottrup F. Incidence of glove perforations in gastrointestinal surgery and the protective effect of double gloves: a prospective randomised controlled study. Eur J surg 2000;166:293-95
45. Kristensen Martin K, Renberg Marianne. Rapport vedr. vidensopsamlingsprojekt om stik- og skæreskader på Århus Amts sygehuse. Århus Amts BST november 2002.
46. Dokumenteret effekt! I nefrologisk klinik i abdominalcentret er antallet af stikskader foreløbigt faldet med 25% - læs her hvordan. Rigshospitalets personaleblad ”IndenRigs” 5/2003.
46A. Forebyggelse af stik- og skæreskade på sygehusene i Århus Amt. Århus Amts BST, august 2005.
Mere om praktiske erfaringer med sikkerhedsprodukter – udenlandske undersøgelser
47. Simpkins SM, Haiduven DJ, Stevens DA. Safety product evaluation: Six years of experience.
Am J Infect Control 1995;23:317-22.
48. Centers for Disease Control. Evaluation of safety devices for preventing percutaneous injuries among health-care workers during phlebotomy procedures – Minneapolis-St.Paul, New York City, and San Franscisco, 1993 – 1995. MMWR 1997;46:21-24.
49. Centers for Disease Control. Evaluation of blunt suture needles in preventing percutaneous injuries among health-care workers during gynecologic surgical procedures – New York City,
march 1993- june 1994. MMWR 1997;46:25-29.
49A. Tarantola A, Golliot F, L´Heriteau F et al. Assessment of preventive measures for accidental blood exposures in operating theatres: A survey of 20 hospitals in nothern France. Am J Infect Control 2006;34: 376-83.
49B. Adams D; Elliott TSJ. Impact of safety needle devices on occupationally acquired needlestick injuries: a four-year prospective study. J Hosp Infection 2006;64:50-55.
Mere om hiv
50. Smith E. HIV/AIDS surveillance in Denmark: The challenges ahead. JAIDS Journal of Acquired Immune Deficiency Syndromes 2003;32:S33-S38.
51.Health Protection Agency Centre for infections & collaborators. Occupational Transmission of HIV. Summary of published reports. March 2005 edition. Data to december 2002
Mere om hepatitis og hepatitis B vaccination
52. Hardt F, Aldershvile j, Dietrichson O et al. Hepatitis B virus infections among Danish surgeons. J Infect Dis 1979;140:972-74
53. Knudsen JT, Stavis P, Aldershvile J et al. Hepatitis A og B infektioner blandt kirurgisk pleje-personale. Ugeskr læger 1983;145:2363-66.
54. Skinhøj P, Vinterberg H, Aldershvile J et al. Hepatitis A, B and non-A, non-B in Danish hospit al nursing staff. J Clin Pathol 1984;37:763-766.
55. Sonne NM, Østergren M. Serologiske markører for hepatitis B virus hos anæstesi- og intensivpersonale. Ugeskr læger 1986;148:1406-7.
56. Rothgardt NP, Schouenborg PØ, Foldspang A. Hepatitis B blandt læger i Vejle amt. Ugeskr læger 1987;149:2282-2284.
57. Schütt E, Nexø E, Hardt F. Forekomst af hepatitis B antistof hos hospitalslaboranter. Ugeskr læger 1988;150:729-730.
58. Jepsen LS, Thomsen ÅC. Profylaktisk hepatitis B vaccination af et hospitalspersonale. Ugeskr læger 1992;154:2421-2423.
59. Jepsen LS, Thomsen ÅC. Et hospitalspersonales holdning til hepatitis B risiko og vaccination. Ugeskr læger 1994;156:5514-18.
60. Nelsing S, Wantzin P, Skøt J m.fl. The seroprevalence of hepatitis B and C in hospitalised Danish Patients. Scand J Infect Dis 1995;27:445-448.
61. Lunding S, Nielsen TL, Nielsen JO. Hepatitis B – vaccinationsstatus blandt danske læger. Ugeskr læger 1998;160:2526-29.
62. Scheutz F, Melbye M, Esteban JI et al. Hepatitis B virus infection in danish dentists. Am J Epidemiol 1998;128:190-96.
62A. Yazdanpanah Y; De Carli G; Migueres B et al. Risk factors for hepatitis C virus transmission to health care workers after occupational exposure: A European case-control study. CID 2005;41:1423-30.
Mere om PEP efter udsættelse for hiv
63. Cardo DM, Culver DH, Ciesielski CA et al. A Case-control study of hiv seroconversion in health care workers after percutaneous exposure. N Engl J Med 1997;337:1485-1490.
64. Connor EM et al. Reduction of maternal-infant transmission of human immunodeficiency virus type 1 with zidovudine treatment. N Engl J Med 1994;331:1173-80.
65. Madsen KM, Gerstoft J, Kvinesdal BB et al. Anvendelse af antiretroviral kemoprofylakse efter erhvervsbetinget eksposition for hiv. Ugeskr læger 1999;161:6619-21.
66. Lunding S, Balslev U, Pedersen C et al. Post ekspositions profylakse efter seksuel og erhvervsbetinget eksposition for hiv. Ugeskr læger 2003;165:3709-3712.
